23948sdkhjf

Galleri og kunstner får kæmpebøde for misbrug af Irmapigen

Dommen er faldet tidligt fredag formiddag

Det københavnske galleri Artpusher Gallery og kunstneren bag det, Love Party, har fået en bøde på 750.000 kroner for kunstneriske fortolkninger af Irmapigen.

Det fremgår af en dom fra Sø- og Handelsretten der faldt fredag formiddag, skriver TV2 Kosmopol. 

- Artpusher Gallery ApS og Love Party skal til Coop Danmark A/S i forening betale 750.000 kr. med rente fra den 19. december 2023. Artpusher Gallery ApS idømmes en bøde på 15.000 kr. Love Party idømmes en bøde på 15.000 kroner, hedder det i dommen ifølge mediet.

Kunstneren og galleriet skal samtidig udlevere alle eksemplarer af tegninger, plakater, malerier og lærredstryk, der har gjort brug af Irmapigen som motiv.

Artpusher Gallery fik Coop på nakken, da galleriet begyndte at udgive plakater og kunstværker med Irmapigen som motiv. På billederne sås Irmapigen blandt andet rygende - og med tekster som "Fuck Coop" i baggrunden. Coop mente, at der var tale om misbrug af deres varemærke, og den påstand har man altså fået medhold i i dag hos Sø- og Handelsretten.

Ud over erstatningen til Coop er både galleriet og Love Party idømt bøder på 15.000 kroner hver, og samtidig skal de betale sagsomkostninger på godt 250.000 kroner.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065